I kvægavlsarbejdet er det MOET og OPU/IVF, der er hovedaktiviteterne i bestræbelserne for at udvikle den næste generation af moderne, funktionelle og bæredygtige landbrugsdyr.
Superovulation er betegnelsen for den hormonbehandling der er nødvendig for at donoren løsner flere æg end det ene som normalt frigives fra æggestokkene i hver cyklus. Behandlingen startes midt i cyklus (mellem 8 og 14 dage fra sidste brunst) Derefter fremkaldes en ny brunst med prostaglandin og donoren insemineres. Udskylningen af æggene foretages på ugedagen efter inseminering.
Sammen med besætningsejeren planlægges hormonbehandlingerne og ET-forløbet udfra donorens alder, laktation og brunscyklus. Kvier kan i princippet startes til ET allerede efter 2 brunster, men i praksis ønskes donor-kvierne mindst 11-12 mdr gamle og af en vis størrelse før der startes på hormonbehandlingen. Lakterende køer bør vente til de er i sikker positiv energibalance efter kælvning (90 til 120 dage efter kælvning). For både kvier og køer gælder at de forudgående brunster skal være tydelige, regelmæssige og resultere i dannelsen af et godt funktionelt gult legeme i æggestokken før opstart.
En skylning vil ofte bestå af et varieret udvalg af både gode og dårlige æg samt også tit nogle ubefrugtede. En gennemsnits-skylning vil give mellem 5 og 7 brugbare embryoner, men det dækker over meget store variationer. Der kan i enkelte tilfælde forekomme donorer der giver rigtig mange æg (op til 30 stk). Ved mellem 10 og 15 % af alle donorer findes udelukkende ubefrugtede æg.
Når embryonerne er fundet og sorteret under mikroskop, skal der foretages en udvælgelse. Den bedste kvalitet kan nedfryses til senere brug eller eksporteres. De dårligere kvaliteter skal transplanteres friske, hvilket vil betyde, at der skal være rugemødre (recipienter) klar på skylledagen. Disse rugemødre er i forvejen synkroniseret med donoren således at de er i samme cyklus som donoren. I praksis sprøjter man rugemødrene med pg dagen før donoren bliver sprøjtet i brunst. Således er både donor og alle recipienterne brunstige samme dag. Ved omhu og gode registreringer kan der forventes mellem 60 og 70 % drægtigheder.
Embryotransplantation (ET) er en teknik, der blev udviklet i begyndelsen af 1970’erne som en metode til at øge antallet af afkom fra elitekøer i kvægavlsarbejdet. De førende lande var i denne periode især Tyskland, Holland og USA, men dog på mange fronter overstrålet af Danmark via Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Forskere som N.O.Rasbech, Torben Greve, Henrik Lehn-Jensen, Poul Hyttel og Henrik Callesen har i perioder stået som pionererne og er i dag internationalt anerkendt for deres forskningsindsats indenfor den bioteknologiske udvikling.
De første vellykkede kommercielle embryotransplantationer blev udført i Danmark i slutningen af 1970’erne. Siden da er teknikken blevet almindeligt accepteret og anvendt i kvægbranchen og er blevet en vigtig metode til at kunne øge antallet af afkom fra de bedste avlsdyr.
Superovulation er betegnelsen for den hormonbehandling der er nødvendig for at donoren løsner flere æg end det ene som normalt frigives fra æggestokkene i hver cyklus. Behandlingen startes midt i cyklus (mellem 8 og 14 dage fra sidste brunst) Derefter fremkaldes en ny brunst med prostaglandin og donoren insemineres. Udskylningen af æggene foretages på ugedagen efter inseminering.
Sammen med besætningsejeren planlægges hormonbehandlingerne og ET-forløbet udfra donorens alder, laktation og brunscyklus. Kvier kan i princippet startes til ET allerede efter 2 brunster, men i praksis ønskes donor-kvierne mindst 11-12 mdr gamle og af en vis størrelse før der startes på hormonbehandlingen. Lakterende køer bør vente til de er i sikker positiv energibalance efter kælvning (90 til 120 dage efter kælvning). For både kvier og køer gælder at de forudgående brunster skal være tydelige, regelmæssige og resultere i dannelsen af et godt funktionelt gult legeme i æggestokken før opstart.
En skylning vil ofte bestå af et varieret udvalg af både gode og dårlige æg samt også tit nogle ubefrugtede. En gennemsnits-skylning vil give mellem 5 og 7 brugbare embryoner, men det dækker over meget store variationer. Der kan i enkelte tilfælde forekomme donorer der giver rigtig mange æg (op til 30 stk). Ved mellem 10 og 15 % af alle donorer findes udelukkende ubefrugtede æg.
Når embryonerne er fundet og sorteret under mikroskop, skal der foretages en udvælgelse. Den bedste kvalitet kan nedfryses til senere brug eller eksporteres. De dårligere kvaliteter skal transplanteres friske, hvilket vil betyde, at der skal være rugemødre (recipienter) klar på skylledagen. Disse rugemødre er i forvejen synkroniseret med donoren således at de er i samme cyklus som donoren. I praksis sprøjter man rugemødrene med pg dagen før donoren bliver sprøjtet i brunst. Således er både donor og alle recipienterne brunstige samme dag. Ved omhu og gode registreringer kan der forventes mellem 60 og 70 % drægtigheder.
Embryotransplantation (ET) er en teknik, der blev udviklet i begyndelsen af 1970’erne som en metode til at øge antallet af afkom fra elitekøer i kvægavlsarbejdet. De førende lande var i denne periode især Tyskland, Holland og USA, men dog på mange fronter overstrålet af Danmark via Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Forskere som N.O.Rasbech, Torben Greve, Henrik Lehn-Jensen, Poul Hyttel og Henrik Callesen har i perioder stået som pionererne og er i dag internationalt anerkendt for deres forskningsindsats indenfor den bioteknologiske udvikling.
De første vellykkede kommercielle embryotransplantationer blev udført i Danmark i slutningen af 1970’erne. Siden da er teknikken blevet almindeligt accepteret og anvendt i kvægbranchen og er blevet en vigtig metode til at kunne øge antallet af afkom fra de bedste avlsdyr.
En velafprøvet teknik der efterhånden anvendes rutinemæssigt i moderne avlsarbejde. Teknikken er en flertrins proces der starter med udsugning (aspirering) af umodne æg (oocytter) direkte fra æggestokkene. Ved hjælp af ultralydsscanning kan de umodne æg udtages gennem en vaginal probe med en nålepunktur af æggeblærerne (folliklerne). De umodne æg findes under mikroskop og modnes derefter i inkubatorer under nøje kontrollerede forhold. Dagen efter befrugtes æggene i petriskåle i laboratoriet. Herefter inkuberes æggene i yderligere 6-7 dage, hvorefter man kan se befrugtningsresultatet under mikroskop. Som fingerregel vil man kunne forvente at udsuge 10-15 æg per gang. Ud af disse vil ca 6-8 være af brugbar kvalitet til modning og dyrkning. Som gennemsnits resultat forventes 2-3 embryoner efter dyrkningen.
Man kan gentage denne OPU handling hver anden uge (MOET kan udføres ca hver 5. uge). Fordelen ved teknikken er at man kan starte embryoproduktionen fra avlsdyret lidt tidligere end ved konventionel skyllearbejde. Teknikken kan foretages uden hormonbehandling, men ofte foretrækkes en kort behandling med FSH-præparater forud for OPU seancen.
Andre fordele kan være at teknikken kan benyttes hvis almindelig MOET ikke virker optimalt. Desuden kan man udsuge æg fra slagtedyr-æggestokke. Enten efter slagtning eller efter aflivning af tilskadekomne avlsdyr. Herved kan værdifuld genetik reddes. OPU/IVF kræver optimal hygiejne og specielle laboratorieforhold. Derudover kræves specialtrænet personale både vedrørende aspirationerne og laboratorie arbejdet.
Ovum-Pick-Up og IVF teknikkerne blev udviklet som en human teknik i 1970’erne og det første barn blev født i England i 1978. Siden er teknikkerne også taget i brug i husdyravlen. Op gennem 1990’erne har udviklingen taget fart og de første kommercielle IVF kalve er født rundt omkring i verden i denne periode. I begyndelsen var resultaterne ikke særlig gode, men med udviklingen af specielle dyrkningsmedier forbedrede resultaterne sig. I 2021 var 20% af alle EU-producerede embryoner fremstillet via OPU/IVF.
En velafprøvet teknik der efterhånden anvendes rutinemæssigt i moderne avlsarbejde. Teknikken er en flertrins proces der starter med udsugning (aspirering) af umodne æg (oocytter) direkte fra æggestokkene. Ved hjælp af ultralydsscanning kan de umodne æg udtages gennem en vaginal probe med en nålepunktur af æggeblærerne (folliklerne). De umodne æg findes under mikroskop og modnes derefter i inkubatorer under nøje kontrollerede forhold. Dagen efter befrugtes æggene i petriskåle i laboratoriet. Herefter inkuberes æggene i yderligere 6-7 dage, hvorefter man kan se befrugtningsresultatet under mikroskop. Som fingerregel vil man kunne forvente at udsuge 10-15 æg per gang. Ud af disse vil ca 6-8 være af brugbar kvalitet til modning og dyrkning. Som gennemsnits resultat forventes 2-3 embryoner efter dyrkningen.
Man kan gentage denne OPU handling hver anden uge (MOET kan udføres ca hver 5. uge). Fordelen ved teknikken er at man kan starte embryoproduktionen fra avlsdyret lidt tidligere end ved konventionel skyllearbejde. Teknikken kan foretages uden hormonbehandling, men ofte foretrækkes en kort behandling med FSH-præparater forud for OPU seancen.
Andre fordele kan være at teknikken kan benyttes hvis almindelig MOET ikke virker optimalt. Desuden kan man udsuge æg fra slagtedyr-æggestokke. Enten efter slagtning eller efter aflivning af tilskadekomne avlsdyr. Herved kan værdifuld genetik reddes. OPU/IVF kræver optimal hygiejne og specielle laboratorieforhold. Derudover kræves specialtrænet personale både vedrørende aspirationerne og laboratorie arbejdet.
Ovum-Pick-Up og IVF teknikkerne blev udviklet som en human teknik i 1970’erne og det første barn blev født i England i 1978. Siden er teknikkerne også taget i brug i husdyravlen. Op gennem 1990’erne har udviklingen taget fart og de første kommercielle IVF kalve er født rundt omkring i verden i denne periode. I begyndelsen var resultaterne ikke særlig gode, men med udviklingen af specielle dyrkningsmedier forbedrede resultaterne sig. I 2021 var 20% af alle EU-producerede embryoner fremstillet via OPU/IVF.
I perioden 2013-2018 samarbejdede TransEmbryo med Aarhus Universitet om den praktiske implementering af OPU/IVP metoden i Danmark. Målet var at løfte teknikkerne ud ad forsknings og universitetsmiljøet og over til en kvægavlsmæssig udnyttelse. I tæt samarbejde med Professor Henrik Callesen og IVF-laborant Anette Møjbæk Petersen lykkes det at skabe internationalt sammenlignelige resultater.
Projektet har derudover skabt grundlag for accept af kommerciel brug af teknikken i Danmark.
EliteOva er et forskningsprojekt, der er sat i verden med en vision om at udvikle en metode til at udvælge kalve med en række ønskværdige gener. Projektet skal altså sikre hurtigere fremgang i avlen af fremtidens malkekøer, så produktionen af dansk mælk bliver så miljøvenlig og effektiv som muligt.
Projektet administreres af Københavns Universitet og TransEmbryo agerer som partner i projektet.
Vi er et bioteknologisk firma med fokus på reproduktionsteknologier. Vi har base i Tirsvad, Danmark.
